Typiske spørgsmål

HVORNÅR KAN JEG SENEST BESTILLE?

Det er stort set aldrig for sent at bestille, da vi er fleksible og altid er klar på at hjælpe, hvor vi kan. Vi har også en vagttelefon, som du kan kontakte, hvis du akut har brug for noget. Vi vil dog altid anbefale, at du er i god tid, selvom du ikke ved præcis antal, da du stadig kan ændre i din ordre.

KAN JEG ÆNDRE I MIN BESTILLING?

Ja, det kan du. Fra September til marts måned kan ændringer i ordren ske indtil 8 dage før levering. I april til august er det 14 dage før levering. Tillæg kan accepteres indtil 2 dage før levering. Hvis du ønsker at tilføje mere til din ordre, er du velkommen til alt ligge en ny webshops ordre ind, så vil vi tilføje det til din eksisterende ordre. Hvis det er rettelser i antal så kontakt os gerne via mail eller telefon.

HVOR ER DET BEDST JEG BESTILLER?

Det er helt op til dig om bestilling sker via vores webshop, mail eller telefon. Fordelen ved vores webshop er, den altid er åben, og du kan se billeder og priser af hele vores udvalg. Du kan fange os på telefonen mandag, tirsdag, torsdag og fredag fra 9.00 til 16.00. Vi er altid klar til at hjælpe dig.

KAN JEG SELV AFHENTE MIN ORDRE?

Ja, afhentning kan ske mandag og fredage mellem 9.00 – 16.00 på vores adresse: Ved Faurgården 5A, 4300 Holbæk. Afhentning andre dage kan også aftales. Du har selv ansvaret for at hente varerne fra vores lager og selv læsse på bil/trailer. Det samme gælder aflæsning. Transport af vores varer SKAL ske via en lukket vogn eller trailer med presenning i rengjort tilstand.

HVORNÅR VIL I LEVERE MIN ORDRE?

Hvis vi står for levering, så er det en hverdag i ugen op til mellem 9.00 – 17.00. Vi forsøger altid at komme med ordren før tid, og som udgangspunkt er det efter jeres ønske.

HVAD KOSTER LEVERING?

Prisen på levering er alt efter leveringsadresse. Du kan se prisen på transport, når du bestiller via vores webshop. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon, så kan vi give dig en pris.

HVAD GØR VI MED SERVICEN EFTER BRUG?

Servicen bedes venligst være skyllet af og fri for madrester. Opvask er inkluderet i vores priser, så vi vasker det hele op, når vi har fået ordren retur. Glas bedes venligst stilles med bunden op af, og tallerkner skal stilles tilbage i kasserne i de plastikposer, som de kom i.

KAN I STILLE ORDREN OM BAG I HAVEN ELLER BÆRE DET OP PÅ 2. SAL?

Vores transportpris gælder aflæsning max. 10 m fra vores bil i gadeplan. Vi bærer ikke op og ned af trapper. Hvis du oplyser at der er mere end 10 m bæreafstand eller det er op af trapper, når du bestiller, så vil vi gerne oplyse dig en ekstra pris for dette.

HVOR MEGET PLADS SKAL JEG BEREGNE, HVIS JEG SKAL LEJE ET TELT?

Ved bestilling af telte beregnes der 1 m2 pr. person ved aflange borde. Ved runde borde beregnes der 1,5 m2 pr. person. Hvis du vælger at tage imod vores tilbud, så vil vi meget gerne tegne en målfast skitse, så du bedre kan bedømme pladsen.

KAN I KOMME OG MÅLE OP?

Ja, vi kommer gerne og måler op helt gratis. Vi vil dog gøre opmærksom på at fra april til august måned har vi rigtig travlt, og det kan være svært at få det passet ind.

KAN JEG SELV SÆTTE TELTET OP?

Nej, vores telte er i professionel kvalitet og certificerede og opsættes af vores dygtige og erfarne teltmænd. Vores priser på telte er derfor også inkl. opsætning og nedtagning.

KAN VI HAVE BUSKE OG BLOMSTERBEDE I TELTET?

Ja, det er muligt at ligge gulv rundt om blomsterbed, buske eller andet – hvis dette ønskes. Send evt. et billede til vores mail, så vil vi kigge på det.

KAN TELTET SÆTTES OP PÅ FLISER?

Ja, vi kan godt sætte telt op på fliser. Hvis teltet ikke kan fastgøres med pløkker i siderne, så skal der gøres opmærksom på dette og vi skal have betonklodser med.

HVAD HVIS DER KOMMER STORM?

Vores professionelle og solide telte kan klare alt slags vejr. Vi sørger altid for at sætte op ud for de vejrforhold der er. I ekstraordinære tilfælde vil vi tjekke op på teltene og vejret.

Cookie-indstillinger