Lejebetingelser

 

LEJEPERIODE

Hvis ikke andet er aftalt, betragtes det lejede som udlejet i hele perioden, det beror hos kunden. Hvis udlejer ikke modtager det lejede materiale retur rettidigt, kan ekstra leje opkræves. Almindelig lejeperiode er 3 dage (weekend, fredag til mandag).

 

AFBESTILLING

Ordren er bindende fra den dag bestillingen er afgivet. Ved annullering af lejeaftale senere end 14 dage før levering, betales fuld leje. Ved annullering af partytelte dog inden 30 dage før levering. Fra September til marts måned kan ændringer i ordren ske indtil 8 dage før levering. I april til august er det 14 dage før levering. Tillæg kan accepteres indtil 2 dage før levering.

 

PRISER OG BETALING

Alle vores priser er inkl. moms. Priserne for telte er inkl. opsætning og nedtagning af telt. Der tages forbehold for tastefejl og prisændringer.

Ordrer skal betales forud. Fra september til marts måned skal betaling ske senest 8 dage før levering. I april til august er det 14 dage før levering.

Betaling kan ske via bank, Mobilepay eller kontant i vores butik.

 

ERSTATNINGSPLIGT

Kunden har altid erstatningspligt overfor bortkomst eller beskadigelse af det lejede. Kan reparation udføres, sker dette ved udlejers foranstaltning for kundens regning. Ved bortkomst og skader på lejede varer, erstattes til nyværdi. Stofduge erstattes ligeledes til nypris. Udlejer er ikke ansvarlig for personskade eller skade forvoldt af det lejede. Tvivlsspørgsmål afgøres af retten i udlejers retskreds.

 

REKLAMATIONER

Hvis kunden ikke inden brug, har gjort udlejer opmærksom på fejl og mangler, betragtes materiellet som modtaget i fejlfri stand. Senere reklamationer modtages ikke. Uden for åbningstid svarer den automatiske telefonsvarer hvor der kan indtales en besked. I nødstilfælde kan man vælge, at blive viderestillet til vores vagtnummer, som er 59431132 og så tast 0.

 

TRANSPORT

Der beregnes transport ved levering, som med mindre andet er aftalt, er for aflæsning max. 10 m fra vores bil i gadeplan. Vi bærer ikke op og ned af trapper. Hvis vi leverer er det i ugen op til, senest dagen før. Cirkatid for levering kan oplyses i starten af ugen.

Hvis kunden selv afhenter det lejede, skal der benyttes en lukket vogn eller overdækket trailer. Kunden sørger selv for af- og pålæsning, så kom gerne 2 “mand”.

TELTE

Vores telte er brandforsikret. For evt. skader eller mangler hæfter kunden.

Ved leje af telte betales kr. 1.500 i depositum senest 8 dage efter tilbuddet er sendt, da det ellers annulleres. Det indbetalte depositum returneres ikke ved afbestilling, men trækkes fra ved slutafregning.

Ved opsætning af telt max. 10 m. bærevej fra vor bil i gadeplan, med mindre andet er aftalt.

Gulvet i teltene følger terrænet, eventuel opretning skal være foretaget inden. Vores telte er af PVC, som opfylder brandmyndighedernes krav.

Ansvar overfor offentlig myndighed påhviler lejeren. Det er IKKE tilladt at opvarme telte ved anvendelse af terrassevarmere.

Endvidere er al opklæbning ved hjælp af tape STRENGT FORBUDT. Hvis dette ikke overholdes, vil der blive opkrævet ekstra beløb for rengøring.​

ANDET UDLEJNING

Alle lejede effekter (IKKE SERVICE) returneres i rengjort stand hvis ikke andet er aftalt. Dårligt rengjort materiel efterfaktureres til samme pris som lejeprisen.

Stofduge skal IKKE vaskes inden returnering.

Farvet bordpapir købt hos os, kan anvendes direkte på vore borde, alle andre mærker farvet bordpapir skal der altid plastik mellem dug og bord.

Der må ikke sættes hæfteklammer i vores borde.
Tape m.v. skal fjernes efter brug.

Det lejede materiel må ikke udsættes for fugt og regn, og skal derfor opbevares indendørs.

Det lejede service skal være afskyllet og pakket i de tilhørende kasser inden afhentningen.

Der refunderes ikke for andre ubrugte effekter.

I tilfælde af strejke, lock out eller anden force majeure som forhindrer, eller i væsentlig grad vanskeliggør levering af materiel, udsættes levering uden ansvar.
Forsinkes levering på grund af nævnte forhold, er lejer berettiget til at hæve aftalen, såfremt forsinkelsen er væsentlig for lejer.

 

OPVASK

Vi udlejer kun service MED opvask. Alt service skal tilbageleveres i afskyllet stand. De afskyllede tallerkener lægges i de medfølgende plastposer INDEN de sættes tilbage i kassen. Glas stilles tilbage i kasserne med foden/bunden opad.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Så læs gerne vores typiske spørgsmål her

 

Købsbetingelser

Alle vores priser er inkl. moms.

 

FRAGT

Vores fragtpris er på 49 kr. og gælder både hvis det skal leveres til privatadresse, firmaadresse eller pakkeshop. Ved bestilling af festartikler vil ordren blive afsendt inden for 1-2 hverdage. Alle vores varer sendes med PostNord og normal leveringstid er 1-3 hverdage efter afgivet ordre.

Hvis du ønsker at returnere din ordre, så skal dette ske senest 14 dage efter modtagelse. Du skal pakke din ordre med en kopi af din ordrebekræftelse. I forbindelse med returnering skal du selv dække forsendelsesomkostningerne af varen.

Returvarer skal sendes til nedenstående adresse:

Vitro Festudlejning

Ved Faurgården 5A, 4300 Holbæk

Hvis du bor i nærheden af vores butik, er du meget velkommen til selv at afhente eller returnere din ordre på adressen.

Du har 2 års reklamationsret ved køb af vores produkter.

DER TAGES FORBEHOLD FOR TRYKFEJL, LAGERSTYRINGSFEJL OG PRISÆNDRINGER.

Cookie-indstillinger